Demensramt
     
  En bedre hverdag  
     
 
Grethe Smidt   Grethe Smidt

Social- og sundhedsuddannet
Pensioneret i 2004

Gift
2 børn

Bor i Munkebo

 

Hvad skal der til, for at min hverdag med en demenssygdom bliver bedre?

De vigtigste ting i min hverdag ville være, at jeg stadig ville kunne ha’ en hverdag med indhold og muligheder, der ligner mulighederne i livet før sygdom!

 

Hverdagen er dog en anden og alt skal være tilrettelagt, men med den rette hjælp og hjælpeforanstaltninger kan jeg – vi - stadig en hel masse.

 

Hvis min hverdag skal ha’ det som overskrift, skal hjælpen være til dét, der er problemer med.

 

Det er bl.a. at sørge for struktur i hverdagen, som kan gives af en hjemmevejleder, der er veluddannet og ved noget om demens og hjælpemidler, hjælpemuligheder for os med demens.

 

Når hjælpen til at få hverdagen til at fungere er der, skal der også være indhold i hverdagen, indhold som er valgt af mig og hvor jeg kommer udenfor hjemmets 4 vægge. Det skal være en blanding af at være blandt ”almindelige” mennesker og - meget vigtigt - at være blandt ligestillede.

 

Så skal der selvfølgelig også være mulighed for at være MOR, HUSTRU, veninde, holdkammerat o.s.v.

 

Som mor skal man kunne besøge sine børn, og det betyder at man skal kunne få hjælp efter servicelovens §100, som gi’r ret til hjælp til taxa, men kun hvis man er psykisk syg. Vi med en demenssygdom mangler denne mulighed, og så duer det ikke, at der i lovgivningen er ”kan§”, da kommunerne ikke benytter dem! Så væk med ”kan§” og ind med ha’ ret til præcis de samme ydelser, som fysisk- og psykisk syge har det.

 

Slutteligt skal der være muligheder for at komme ud i samfundet på indkøb, på museer, og alt det andre mennesker foretager sig i fritiden. Til det har vi ledsagerordning, som er lægebevilliget og som er efter §97 og er på 15 timer pr. måned, og bevilliges når man ikke er i stand til at færdes udenfor lokalområdet alene.

 

På trods af al hjælpen trækker vi med demens ofte store veksler på vores pårørende, vores ægtemænd, koner.

 

For at afhjælpe dette kan man i nogle kommuner komme i aflastning på det lokale plejehjem, hvor man selv skal betale for kost m.m.

 

Jeg ønsker ikke, i min alder, at komme på det lokale plejehjem, men ønsker at komme et sted med ligestillede i trygge rammer, hvor der også er tilrettelagt noget for mig.

 

Som højskoleophold for demente, hvor der er lavet ophold i trygge rammer, med indhold, vi med demens har glæde af og hvor vi er i fællesskab med ligestillede. Et ophold på højskole koster i øvrigt langt mindre end en aflastningsplads på det lokale plejehjem, hvor der ikke er nogen som helst aktivitet med, og hvor opholdet nok ville gøre mig dybt deprimeret.

 

Til forskel fra højskoleopholdet hvor vi kommer hjem med nye input, nye bekendtskaber og ny energi.

 

Alt sammen noget, der i sidste ende sparer samfundet og dermed os alle mange penge, men ikke mindst gi’r også os med demens oplevelser, der samtidig gør noget ved vores evig dårlige samvittighed.

 

Så jeg ønsker mig af politikerne, det der mangler for os med en demenssygdom, nemlig:

 

1. Mulighed for hjælp til individuel transport, så vi kan gøre bare lidt selvstændigt.

 

2. Hjælp til højskoleophold som aflastning.

 

3. Afskaffelse af ”kan” paragraffer, da der gi’r falsk håb i et liv, som i forvejen er svært.

 

PS. Hvis disse ting er i orden, kan vi, ud over at ha’ et værdigt liv, nok også stadig være hjemme og dermed i sidste ende spare samfundet penge.

 

 

Grethe Smidt
Fra kunstudstillingen "Kunsten at leve med demens" på Filosoffen i Odense,
juni 2012.



Tilbage til Livet med demens
H

Nyheder

14. november 2018

SyngSammen

Se information om SyngSammen. Klik på "læs mere"


7. november 2018

Kallerup Aftenskole

Se eller hent kursusfolderen for vinteren 2018/2019 Klik på "læs mere"


26. september 2018

Aktivitetskalender

Se eller download aktivitetskalenderen for Oktober/November 2018. Klik på "Læs mere"


Alzheimer avisen

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

 

Mød os på Facebook

 
  www.kallerupvej.dk - Kallerupvej 58 - Tlf. 6619 4091 - 5230 Odense M
Email: kallerupvej58@gmail.com